Lørdag d. 8. oktober 2011 kl. 9.00-12.00
Lektion 1
Ejby præstegårds konfirmandstue, Nørregade 97, 5592 Ejby
Salmedigtere og salmer – nye og gamle
De fleste er klar over, at Den danske Salmebog rummer tekster af nogle af de største digtere og forkyndere i vores historie. Tænk blot på Sthen, Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann, som alle har givet deres bud på det kristne evangeliums betydning både for os personligt og som kirke og folk. I de seneste 50 år er der kommet nye digtere til, der både sprogligt og tematisk afspejler vores egen tid. Her er det især salmer af K.L. Aastrup og Johannes Johansen, der er blevet sunget.
Tidligere biskop Erik Norman Svendsen, der var formand for salmebogskommissionen bag den nuværende salmebog, fortæller om salmedigternes betydning i dag i kirke, hjem og skole, og foredraget vil bliver suppleret med udvalgte salmer.
Lørdag d. 12. november 2011, kl. 9.00-12.00
Nr. Åby sognegård, Kirkevej 45A, 5580 Nr. Åby
Lektion 2 Lektor Hans Raun Iversen
Kirkelige retninger i dag
For 100 år siden kappedes Indre Mission og grundtvigianerne om, hvem der kunne bygge flest missionshuse eller forsamlingshuse i sognene. Dengang var det i høj grad de kirkelige retninger, der gav liv i folkekirken. I dag er det ofte omvendt sådan, at de kirkelige retninger må have deres liv og ressourcer fra folkekirkens sogne. Derfor har de kirkelige retninger gennem de sidste 20 år været præget af en fælles midtsøgende tendens: Nu går de alle ind for liv og vækst i sognemenighederne som det primære, mens missions- og forsamlingshuse forlades. I mellemtiden er vi havnet i et netværkssamfund præget af alles konkurrence med alle. I den situation opstår der nye kirkelige bevægelser, hvis betydning er ved at slå igennem i folkekirken.
Hans Raun Iversen har været ansat som teolog på Aarhus Universitet og er nu lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet med speciale i folkekirkeforskning.
Lørdag d. 14. januar 2012, kl. 9.00-12.00
Middelfart sognegård, Algade 7, 5500 Middelfart
Lektion 3 Provst Peter Lind
Kirke og stat
Har folkekirken en fremtid? I en tid hvor religiøsitet og åndelighed vinder frem, taber folkekirken alligevel terræn i danskernes bevidsthed. Spørgsmålet er, om folkekirken i sin struktur er blevet for tung til at være folkelig, for træg til at være nytænkende og for bureaukratisk til at virke tillokkende på nye kræfter til menighedsråd m.v. Et svar på udfordringen kunne være en politisk vedtaget udredning af folkekirkens struktur med henblik på løsere bånd mellem kirke og stat.
Også ateismen samt andre religioners tilstedeværelse i samfundet er en udfordring for folkekirken, hvorfor en egentlig religionspolitik kunne bane vej for bedre dialog om religionens plads i det offentlige rum.
Pernille Vigsø Bagge, MF og SFs kirkeordfører giver sit bud på, hvor folkekirken er på vej hen.
Provst Peter Lind, Middelfart Provsti, formulerer sin holdning således:
”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.” Denne paragraf i Grundloven har lige siden sin formulering i 1849 været til debat, men har altså overlevet indtil nu. Måske fordi denne mere eller mindre elegante sammenblanding mellem kirke og folketing har vist sig at fungere ganske udmærket. I hvert fald har diverse alternative forslag f.eks. om en synodalordning aldrig for alvor fundet genklang. Men er tiden nu kommet, hvor samfundets – og kirkens - udvikling berettiger til endnu et opgør med det nuværende forhold mellem folkekirke og folketing?
I min egenskab af provst arbejder jeg hver dag i krydsfeltet mellem kirke og stat og vil ud fra den position give mit bud på, hvordan jeg oplever det, og om det får mig til at ønske en anden ordning end den nuværende.
Lørdag d. 11. februar 2012, kl. 9.00-12.00
Asperup sognegård, Kirkestræde 1, 5466 Asperup
Lektion 4 Dr. theol Niels Grønkjær
Den nye ateisme
Fundamentalisterne vinder terræn i disse år, og det gør ateisterne også. Ateisme er ofte en modreaktion på alt for megen religiøsitet. Niels Grønkjær vil tale om religionskritikken og om den såkaldt nye ateisme, ligesom han vil give ateisterne svar på tiltale.
Niels Grønkjær, dr.theol, har siden 2005 været præst for Vartov og Københavns valgmenigheder.
Lørdag d. 17. marts 2012, kl. 9.00-12.00
Gamborg forsamlingshus, Gamborgvej 46, 5500 Middelfart
Lektion 5 Sognepræst Anne Katrine Bjørn
Tomme kirker – myte eller realitet?
Uanset, hvordan det går i ens egen kirke, bliver vi som folkekirke nødt til at se fremad. Alle kurver går nedad, og vi bør tage hul på samtalen om, hvordan vi tackler en kritisk situation. Medierne taler om tomme kirker, men er det et realistisk billede, de tegner? Eller er de tomme kirker en myte? Hvordan ser det kirkelige landskab egentlig ud, når det kommer til gudstjenester og aktiviteter, der lægger op til deltagelse? Bygger vi op på fremtidens kirke, eller er vi om bord på et Titanic, hvor vi bare sørger for, at musikken spiller, mens skuden går ned?
Anne Katrine Bjørn er sognepræst i Jelling og vil i sit foredrag dels komme med kritiske bemærkninger til vores traditionelle måde at være kirke på, og dels forsøge at komme med bud på, hvordan vi kommer folkekirkens medlemmer mere i møde, så vi i det lange løb knækker de nedadgående kurver og bevarer folkekirken for fremtiden.
.
Lørdag d. 8. oktober 2011 kl. 9.00-12.00
Lektion 1
Ejby præstegårds konfirmandstue, Nørregade 97, 5592 Ejby
Salmedigtere og salmer – nye og gamle
De fleste er klar over, at Den danske Salmebog rummer tekster af nogle af de største digtere og forkyndere i vores historie. Tænk blot på Sthen, Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann, som alle har givet deres bud på det kristne evangeliums betydning både for os personligt og som kirke og folk. I de seneste 50 år er der kommet nye digtere til, der både sprogligt og tematisk afspejler vores egen tid. Her er det især salmer af K.L. Aastrup og Johannes Johansen, der er blevet sunget.
Tidligere biskop Erik Norman Svendsen, der var formand for salmebogskommissionen bag den nuværende salmebog, fortæller om salmedigternes betydning i dag i kirke, hjem og skole, og foredraget vil bliver suppleret med udvalgte salmer.
Lørdag d. 12. november 2011, kl. 9.00-12.00
Nr. Åby sognegård, Kirkevej 45A, 5580 Nr. Åby
Lektion 2 Lektor Hans Raun Iversen
Kirkelige retninger i dag
For 100 år siden kappedes Indre Mission og grundtvigianerne om, hvem der kunne bygge flest missionshuse eller forsamlingshuse i sognene. Dengang var det i høj grad de kirkelige retninger, der gav liv i folkekirken. I dag er det ofte omvendt sådan, at de kirkelige retninger må have deres liv og ressourcer fra folkekirkens sogne. Derfor har de kirkelige retninger gennem de sidste 20 år været præget af en fælles midtsøgende tendens: Nu går de alle ind for liv og vækst i sognemenighederne som det primære, mens missions- og forsamlingshuse forlades. I mellemtiden er vi havnet i et netværkssamfund præget af alles konkurrence med alle. I den situation opstår der nye kirkelige bevægelser, hvis betydning er ved at slå igennem i folkekirken.
Hans Raun Iversen har været ansat som teolog på Aarhus Universitet og er nu lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet med speciale i folkekirkeforskning.
Lørdag d. 14. januar 2012, kl. 9.00-12.00
Middelfart sognegård, Algade 7, 5500 Middelfart
Lektion 3 Provst Peter Lind
Kirke og stat
Har folkekirken en fremtid? I en tid hvor religiøsitet og åndelighed vinder frem, taber folkekirken alligevel terræn i danskernes bevidsthed. Spørgsmålet er, om folkekirken i sin struktur er blevet for tung til at være folkelig, for træg til at være nytænkende og for bureaukratisk til at virke tillokkende på nye kræfter til menighedsråd m.v. Et svar på udfordringen kunne være en politisk vedtaget udredning af folkekirkens struktur med henblik på løsere bånd mellem kirke og stat.
Også ateismen samt andre religioners tilstedeværelse i samfundet er en udfordring for folkekirken, hvorfor en egentlig religionspolitik kunne bane vej for bedre dialog om religionens plads i det offentlige rum.
Pernille Vigsø Bagge, MF og SFs kirkeordfører giver sit bud på, hvor folkekirken er på vej hen.
Provst Peter Lind, Middelfart Provsti, formulerer sin holdning således:
”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.” Denne paragraf i Grundloven har lige siden sin formulering i 1849 været til debat, men har altså overlevet indtil nu. Måske fordi denne mere eller mindre elegante sammenblanding mellem kirke og folketing har vist sig at fungere ganske udmærket. I hvert fald har diverse alternative forslag f.eks. om en synodalordning aldrig for alvor fundet genklang. Men er tiden nu kommet, hvor samfundets – og kirkens - udvikling berettiger til endnu et opgør med det nuværende forhold mellem folkekirke og folketing?
I min egenskab af provst arbejder jeg hver dag i krydsfeltet mellem kirke og stat og vil ud fra den position give mit bud på, hvordan jeg oplever det, og om det får mig til at ønske en anden ordning end den nuværende.
Lørdag d. 11. februar 2012, kl. 9.00-12.00
Asperup sognegård, Kirkestræde 1, 5466 Asperup
Lektion 4 Dr. theol Niels Grønkjær
Den nye ateisme
Fundamentalisterne vinder terræn i disse år, og det gør ateisterne også. Ateisme er ofte en modreaktion på alt for megen religiøsitet. Niels Grønkjær vil tale om religionskritikken og om den såkaldt nye ateisme, ligesom han vil give ateisterne svar på tiltale.
Niels Grønkjær, dr.theol, har siden 2005 været præst for Vartov og Københavns valgmenigheder.
Lørdag d. 17. marts 2012, kl. 9.00-12.00
Gamborg forsamlingshus, Gamborgvej 46, 5500 Middelfart
Lektion 5 Sognepræst Anne Katrine Bjørn
Tomme kirker – myte eller realitet?
Uanset, hvordan det går i ens egen kirke, bliver vi som folkekirke nødt til at se fremad. Alle kurver går nedad, og vi bør tage hul på samtalen om, hvordan vi tackler en kritisk situation. Medierne taler om tomme kirker, men er det et realistisk billede, de tegner? Eller er de tomme kirker en myte? Hvordan ser det kirkelige landskab egentlig ud, når det kommer til gudstjenester og aktiviteter, der lægger op til deltagelse? Bygger vi op på fremtidens kirke, eller er vi om bord på et Titanic, hvor vi bare sørger for, at musikken spiller, mens skuden går ned?
Anne Katrine Bjørn er sognepræst i Jelling og vil i sit foredrag dels komme med kritiske bemærkninger til vores traditionelle måde at være kirke på, og dels forsøge at komme med bud på, hvordan vi kommer folkekirkens medlemmer mere i møde, så vi i det lange løb knækker de nedadgående kurver og bevarer folkekirken for fremtiden.
.